Ingen anden er som Dig, Elselil,
Sol, strør Du paa Dn Vej, Elselil.
Du er altid glad og mild,
Du er altid kaad og vild,
Og det Smil, du har, er sødt, Elselil.
Du har Venner hvor Du gaar, Elselil.
Som Dage i et Aar, Elselil,
Der er Sommersol i Dig,
Du er som den skønne Maj,
Let Du gaar i Livets Leg, Elselil.
|: Husker Du, Elselil? :|
Første Gang vi saa's det var i April.
Vi gik Tur, saa Du blev varm,
Bort fra Byens Støj og Larm,
Vi gik begge Arm i Arm, Elselil.

Husker Du, da vi var "smaa", Elselil?
Hvor Tiden dog kan gaa, Elselil.
Altid i den kaade Leg,
Kan jeg stadig mindes Dig,
Hvergang at Du fanged mig, Elselil.
Ud igennem Skov og Vang, Elselil,
Vi fulgtes mangen Gang, Elselil.
Maden som vi havde med,
Delte vi paa samme Sted,
hvor der fandtes Sol og Fred, Elselil.
|: Husker Du, Elselil? :|
Første Gang vi saa's det var i April.
Du komm kærlig til mig hen,
Jeg blev ligestraks din Ven,
Mindes Du den Dag i gen, Elselil.

Ak desvære, væk er Du, min Elselil.
Jeg Minder har kun nu, Elselil.
Hvor i Verden Du saa er,
Har jeg stadig Dig saa Kær,
Altid mindes jeg Dig her, Elselil.
Husker Du den-gang jeg sa'e, Elselil?
"Der kommer nok den Da', Elselil,
Da jeg sender Dig et Bud,
Og jeg be'r Dig komme ud
For at følge som min Brud," Elselil.
|: Husker Du, Elselil? :|
At Du svared med et Smil, Elselil,
Husker Du, Du gav mig Ja?
Men den næste Formidda'
Rejste Du med Graad herfra, Elselil.