Munken går i enge
de lange sommerdage,
hvad gør han der så længe,
o ja, hvad gør han der?

Han plukker af de roser,
han sanker af de bær,
han plukker krusemynter
alt til sin hjertenskær.

Og munken breder ud sin kappe så blå
og beder skønjomfru at knæle derpå.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

Og se, hvor de danser lystig de to,
som om de havde stjålet både strømper og sko.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!